De store organisasjonene i dansk arbeidsliv har sendt brev til sin arbeidslivsminister Peter Hummelgaard. Der ber de om at anbefalingen fra Seniortænketanken fra 2019 blir fulgt opp. Anbefalingen er at regjeringen og sentrale aktører oppretter et partnerskap. Partnerskapet skal følge fagfeltet og bidra til økt sysselsetting for folk mellom 60 og 70 år.
Brevet lyder:
Kære Peter Hummelgaard
Dansk økonomi buldrer af sted, og ledigheden er på det laveste niveau siden 2008. Vi står i en situation med mangel på arbejdskraft på både private og offentlige arbejdspladser, og der forventes betydelige rekrutteringsudfordringer på længere sigt.
Det er afgørende, at vi får alle ressourcer i spil. Ikke mindst seniorerne. Vi har set en stor stigning i beskæftigelsesfrekvenserne blandt seniorerne, hvilket er et udtryk for, at mange seniorer gerne vil og kan være en del af arbejdsfællesskabet. Derfor skal vi som samfund fortsætte med at skabe de bedst mulige rammer, så flest muligt er en del af arbejdsmarkedet i lang tid. Det gavner den enkelte, som kan indfri sine ønsker og fulde arbejdspotentiale. Det gavner virksomhederne, som får kompetente og værdifulde medarbejdere. Og det gavner samfundsøkonomien.
Den første af Seniortænketankens anbefalinger fra 2019 går på etableringen af et partnerskab mellem regeringen og centrale aktører, som skal følge området og bidrage til, at den langsigtede målsætning om at beskæftigelsesfrekvensen for 60-70-årige år for år bevæger sig tættere på arbejdsmarkedets gennemsnit.
Vi opfordrer til, at der etableres et sådant partnerskab snarest muligt, og at der følges op på de øvrige anbefalinger fra Seniortænketanken. Partnerskabet kan sikre et vedvarende fokus på seniorer på arbejdsmarkedet, herunder medvirke til at skabe bedre muligheder og vilkår for det lange arbejdsliv, at ledige seniorer som andre kommer hurtigt tilbage i job, og at det bliver nemmere at gennemskue fordele ved at udskyde tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, jf. sigtelinjerne fra Seniortænketanken.
Partnerskabet kan samtidig spille en vigtig rolle i forhold til at synliggøre seniorernes ressourcer, kompetencer og værdiskabelse på arbejdsmarkedet. Derudover kan partnerskabet være en katalysator og en drivende kraft i en analytisk funderet fornyet diskussion af mulighederne for at øge seniorernes tilknytning til arbejdsmarkedet.
Vi ser frem til at drøfte det med dig.
Venlig hilsen
Formand Lizette Risgaard, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Adm. direktør Jacob Holbraad, Dansk Arbejdsgiverforening
Formand Lisbeth Lintz, Akademikerne
Adm. direktør Bjarne Hastrup, Ældre Sagen
Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler
Adm. direktør Bodil Nordestgaard Ismiris, Lederne
Adm. direktør Nicole Offendal, Finanssektorens Arbejdsgiverforening